Sommerferien står for døren, og her hos effektfuld vil vi gerne hjælpe dig med at gå på ferie med to i maven og hovedet.

ferie

Lange pauser fra jobbet som fx ferier er sunde for vores trivsel og helbred. Men for mange er ugerne op til ferien præget af stress og jag, og har du meget travlt, før du går på ferie, tager det længere tid at falde ned, når du får ferie. Derfor handler det om, at forberede ferien i god tid. Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du gør det!

1. Hold et par ugers ferie
Sørg for at holde minimum et par ugers sammenhængende ferie. Det er vigtigt, du får tid til at koble helt fra, hvis du vil præstere godt på jobbet. I ferien lader du nemlig op til de kommende måneders arbejde.
Eksperter anbefaler, at vi holder mindst 3 ugers sammenhængende ferie, så kroppen kan komme helt ned i gear. Dette fordi vi i begyndelsen af ferien bruger energi på at lægge jobbet fra os, mens vi mod slutningen begynder at indstille os på, at vi snart skal retur til jobbet.

2. Forbered og planlæg ferien
Det giver ro at vide, at dine deadlines ikke bliver overskredet på grund af din ferie. Derfor skal du forberede dig på ferien. Skab overblik over dine opgaver 2-3 uger inden ferien, prioriter og skriv ned:
-hvilke opgaver du SKAL nå inden ferien.
-hvilke opgaver du GERNE vil nå, men som ikke er nødvendige.
-hvilke opgaver du skal løse EFTER ferien (så du har et klart overblik at vende tilbage til).

3. Skab klarhed
Sørg for at du ikke er den eneste, der ligger inde med vigtige informationer, som andre kan få brug for, mens du er på ferie. Find også ud af, hvilke kollegaer, som kunder og samarbejdspartnere skal kontakte, mens du er væk. Endelig skal du lave et autosvar, når du holder ferie – se vores tips til det gode autosvar nederst på siden.

4. Sørg for luft før og efter
Sørg for en rolig afslutning inden ferie samt en rolig start efter. Det gør du fx ved at sætte dit autosvar til et par dage, inden du går på ferie samt til et par dage efter, du er kommet tilbage. På den måde forventer andre ikke noget af dig lige før og efter.
Ligeledes kan du sørge for at starte med de nemme opgaver efter ferien samt undgå omfangsrige møder og opgaver i de første dage.

5. Vær offline i din ferie!
NYD FERIEN, og giv dig selv lov til IKKE at tænke på arbejde! Du kan hjælpe dig selv ved at være 100 % offline fra alt, hvad der handler om arbejde i ferien. Luk fx din arbejdsmail ned på din smartphone, så du ikke ser de mails, der tikker ind under ferien og du i værste fald bliver fristet til lige at svare på.

Kontakt os
Vil du styrke din personlige effektivitet og din personlige udvikling? Vi tilbyder workshops og træningsforløb i personlig effektivitet – se fx vores workshop i personlig effektivitet. Kontakt os på tlf. +45 2068 2061 eller skriv til info@effektfuld.dk, hvis du vil vide mere.

  • Det gode autosvar

  • Skriv i hvilken periode du er væk inkl. en slutdato.

  • Skriv at du ikke læser mails i ferien og hvad der sker i mellemtiden  (om andre f.eks. læser dem og hvem man kan henvende sig til, hvis sagen ikke kan vente).

  • Skriv hvornår andre kan forvente at du vender retur.

  • Sæt evt. dit autosvar til et par dage, inden du går på ferie samt til et par dage efter, du er kommet tilbage. På den måde forventer andre ikke noget af dig lige før og efter.