Nå dine mål – sådan her!

2019-01-01T16:33:50+01:00

Årsskiftet er altid en god anledning til at starte på en frisk. Men når visioner og mål møder hverdag og drift, kan det blive svært. Vi har samlet et par gode råd til, hvordan du når dine mål.

Som leder har du højst sandsynligt besluttet dig for, at du vil gøre nogle ting anderledes i det kommende år. Måske vil du være bedre til at uddelegere opgaver, skabe bedre trivsel i organisationen eller opnå større balance mellem arbejdstid og fritid. Mål er rigtig gode at have, da de hjælper dig med at fokusere din energi på de opgaver, der er meningsfulde samtidig med, at de styrker din motivation.

Dine nye mål er sikkert relevante, men er de også formuleret SMART? SMART-modellen opsætter 5 krav til dine mål, som hjælper dig til at nå dem:

1. Specifikt
De gode intentioner kan ofte ende galt, fordi vi ikke er præcise nok. Vi glemmer mål, hvis de ikke er specifikke. Så vær specifik, når du formulerer dine mål. Hvis dit mål er at blive bedre til at uddelegere opgaver til medarbejderne, så sæt en time af hver mandag fra kl. 9-10, hvor du uddelegerer ugens opgaver. Skriv det ind i kalenderen, så du får det gjort. Hvis der kommer et møde i vejen efter, at den nye vane er sat i kalenderen, må du meddele, at du er optaget på det tidspunkt og gerne vil flytte mødet.

2. Målbart
Du skal vide, hvornår du er i mål. Hvis du ikke ved det, er det nemlig nemt at lade deadlines skride og måske give op undervejs. Selvom dine mål måske omhandler mere bløde og personlige ting, er det stadig vigtigt, at du sætter målbare kriterier op.

3. Attraktivt
Hvorfor gider du kæmpe for dit mål? Du skal have en indre motivation for at nå dine mål, ellers er de ikke attraktive nok. Det skal altså ikke (kun) være andres mål, du kæmper for, men også nogle, du selv ser som attraktive. Du skal kunne fortælle om dine mål, hvis nogen vækker dig midt om natten – ellers er de ikke interessante nok!

4. Realistisk
Ofte er vi overoptimistiske, når det kommer til at sætte mål! Det er let at formulere nye mål, men sværere at føre dem ud i livet. Sørg derfor for, at dine mål er realistiske. Hvis du er for overambitiøs risikerer du, at du mister pusten undervejs. Hvis du fx gerne vil skabe større trivsel i organisationen og sætter hver tirsdag af til at lave trivselsundersøgelser og tilhørende indsatser, vil det måske mislykkes, fordi det er urealistisk at sætte en dag i ugen af til dette. Start i stedet med at bruge to timer om ugen på det og tænk det i øvrigt ind i den måde, hvorpå du bedriver ledelse. Sørg for at holde momentum, når hverdagen rammer og indbakken eksploderer.

5. Tidsbestemt
Deadlines kan både fremkalde angst og glæde. Hvis du sætter gode mål blive deadline også noget, du kan se frem til. For du er jo super motiveret for at nå de attraktive mål, du har sat dig. Deadlines er vigtige, for hvis du ikke ved, hvornår i kommende år du skal have nået dine mål, ja så er der jo ingen grund til overhovedet at begynde!

Vil du vide mere?
Har du behov for, at arbejde mere i dybden med dit personlige lederskab? Vi tilbyder workshops og træningsforløb indenfor lederudvikling og medarbejderudvikling. Kontakt Pia Nielsen på tlf. +45 2068 2061 eller via pn@effektfuld.dk, hvis du vil vide mere.

Nå dine mål – sådan her!2019-01-01T16:33:50+01:00

Månedens effektfulde – Huset Venture Nordjylland

2017-04-17T09:09:01+02:00

thumbnail_DSC_00171Huset Venture Nordjylland har i sin etableringsfase fokuseret på at opbygge forretningsområder og skabe en rummelig virksomhed. Nu er der imidlertid behov for at rette fokus på, at udvikle forretningen – blandt andet skal et kommende generationsskifte forberedes, fortæller direktør Inger Steen Møller.

Huset Venture Nordjylland er en socialøkonomisk virksomhed, der er drevet af medarbejdere, der af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde på fuld tid. Virksomheden udbyder kurser og udviklingsforløb for personer langt fra arbejdsmarkedet og løser opgaver inden for bl.a. økonomi, administration, IT og grafisk arbejde. 

Hvorfor valgte du effektfuld a/s som samarbejdspartner?
”Jeg har brug for ekstern bistand til at løse nogle af de udfordringer, som vi står overfor i den kommende periode. Blandt andet i forhold til et forestående generationsskifte. Her har vi gennem samarbejdet fået sparring ift., hvordan jeg – og resten af ledergruppen – bliver klædt på til at gennemføre generationsskiftet og hvordan organisationen optimalt skal ’se ud’ og fungere i fremtiden”.

Få 7 gode råd til et vellykket generationsskifte 

Hvorfor valgte du sideløbende at gennemgå lederudviklingsforløbet effektfuld ledelse®?huset_venture
”Jeg havde behov for at få nogle ledelsespersonlige værktøjer, som kunne bidrage til at skabe en god og stabil virksomhed samt håndtere den daglige personaleledelse. Valget fald på effektfuld ledelse®, fordi jeg har fået forløbet anbefalet af kolleger, og det virkede som et professionelt og stærkt koncept”.

Læs om effektfuld ledelse® 

Hvad har dit udbytte af effektfuld ledelse® indtil videre været?
”Min sparringspartner har bl.a. sat lys på nogle af de udfordringer, som jeg og virksomheden har. Det giver mig mulighed for at handle på dem i tide. Samtidig har hun givet mig redskaber til at gøre noget ved de svære opgaver, som man nemt kan komme til at udskyde, men som er vigtige for vores fremtidige succes”.

Læs hvad andre siger om effektfuld ledelse®

 Hvilken forskel kommer samarbejdet med effektfuld a/s til at gøre for dig og virksomheden?
”Personligt forventer jeg bl.a., at blive bedre til at håndtere konflikter – og til at tage de svære situationer i opløbet. Samtidig forventer jeg, at vi som virksomhed kan forberede generationsskiftet, så jeg med tiden kan videregive en virksomhed i god drift med stabile forretningsområder og en fornuftig bundlinje. Vi har allerede talt om, hvordan vi fx skal justere organisationsstrukturen og ansvarsfordelingen, så organisationen bliver bedst muligt klar til generationsskiftet – og her har det været rigtig godt, at have en ekstern sparringspartner på sidelinjen”.

Månedens effektfulde – Huset Venture Nordjylland2017-04-17T09:09:01+02:00
Go to Top